Harmonisk Feng Shui

bevidst boligindretning

 

 

 

Min nuværende opgave januar 2012 er en indretningsopgave på Dragør Badehotel. Hotellet vil gerne ændre image og tiltrække en anden type kunder. Temaet bliver maritimt. Det er en stor og spændende opgave. Du kan kigge med her:

 

 

 

                           værelse før

 

 

                               værelseforslag efter

 

 

Susanne Brøgger, udlejer af sommerhus  www.vindogvandigilleleje.dk udtaler:

 

Hvad gør man med et hus, som i den grad har dårlige vibrationer? Som nærmest står og græder, fordi det bare trænger til en kærlig hånd, og ingen ser dets kvaliteter?

 

Jeg bad Birgit Petersen om hjælp. Husets indretning skal spejle mit ønske om, at huset er en del af mine økonomiske ressourcer og ikke et tungt åg. Og det skulle give andre mennesker ro og harmoniske rammer for egen udvikling. Jeg har fået en fantastisk sammenhængende indretning i mit hus, og glæder mig hver gang jeg kommer ind og tænker: nej, hvor er her dejligt!

 

Jeg ved, at jeg og Birgit har gjort, hvad der overhovedet var muligt for at tilføre de allerbedste energier, og  jeg kan se mit hus stå og smile.

 

Som rådgiver er Birgit en person, som forstår at yde sin kunde stor respekt. Hun har en meget speciel evne til at sætte sig ind i hvor kunden er, og hvad der f.eks. har stor betydning for kunden.

Hun forstår at få løsninger frem ved at lytte og spørge og foreslå. Hun har et utroligt stort overblik og lader sig aldrig påvirke, selvom opgaven kan virke nok så uoverskuelig.

 

Birgit er ikke fastlåst i sin Feng Shui-struktur, men ved, hvad denne kan betyde for et rum. Birgit har humor og er let at være sammen med.”

 

 

Indretning af kontor:

 

"Det er ret vildt, for efter du havde været på kontoret i mandags, prøvede jeg at gå i gang med at gøre nogle af de ting vi talte om.

Jeg tog et projekt for et nyt tillæg til vores magasin frem fra skuffen, som vi længe har talt om at vi skulle prøve, om vi kunne få gang i.

Jeg hængte marketing papirene op på vægen i køkkenet, og allerede i går, ringede der en samarbejdspartner, som jeg talte med for 6 mdr. siden, og foreslog, at vi satte gang i projektet sammen.

 

Jeg hængte også vores budget op, der hvor vi talte om det, og samme dag ringede en kunde og lagde en ordre, så vi nåede budgettet.

 

Hvis det er så virkningsfuldt, så er det godt nok vildt :-)

 

Vi flytter rundt i morgen eller fredag, og så må vi se om det får lige så stor effekt."

NP

 

 

 

 

 

Lotus Feng Shui